Nyhed

Ralph Mølders: Temperidderen og Valkyrierne

300,00 DKK


Ingen bedømmelse

Varenr.: 978-87-97241-55-4
stk.

”Tempelridderen og Valkyrierne” er en fiktiv eventyrlig fortælling, som foregår i historisk kor­rekte omgivelser i det middelalderlige danske rige – som inkluderer landsdelene Sles­vig, Skåne, Blekinge og Halland. Desuden foregår begivenhederne i den svenske provinsk Västra Götaland samt i flere af de tyske lande.

Hovedpersonen er den hallandske tempelridder Roar Sigmondson, der har tætte forbindel­ser til den danske konge, Knud 6. og dennes familie, samt til ærkebiskop Absalon, der nor­malt residerer i Lund – på den tid Danmarks største by. I løbet af årene har han uddannet en lille elitestyrke af Nordens stærkeste riddere, hvoraf de fleste er kvinder, og som går under fællesbetegnelsen ”Roars Valkyrier”.

Gennem Roars initiativ er der opbygget en sikringsstyrke i riget, en slags politikorps, der sør­ger for ro og orden i landet. Og langs den nordlige grænse er der oprettet en grænse­styr­ke til bevogtning af denne, så forbryderbander fra de svenske lande ikke uden videre kan drage på plyndringstogter ind i Halland. Denne styrke har hovedsæde på Eketorp, Roars slægts store gods i den nordøstlige del af den danske provins.

Året er 1190, og kongen beder Roar og en lille del af hans elitestyrke at foretage en hem­me­lig operation i den tyske stat Thüringen, hvor på en utilgængelig og svært bevogtet borg den danske enkedronning Sofia, kongens moder og enke efter salig kong Valdemar den Store, sidder indespærret og holdes som gidsel for at kunne afpresse den danske monark. Missionen lyder: befri dronningen og hendes tre døtre og bring dem helskindet hjem til Danmark. Opgaven synes umulig, for vejen frem og tilbage er lang, besværlig og farlig, og ingen i Roars styrke taler det germanske sprog …