Nyhed

Susan Skovborg Roed: Sappho

170,00 DKK


Ingen bedømmelse

Varenr.: 978-87-94227-24-7
stk.

– den lesbiske nattergal

[biografi]

I denne lille bog tegner Susan Skovborg Roed konturerne til et portræt af den græske digter Sappho, der levede på Lesbos ca. 600 f.Kr. og sandsynligvis var den første digter i Vesten. Hendes digte er overleveret i 192 fragmenter, der næsten alle handler om kærlighed mellem kvinder, ofte i relation til kærlighedsgudinden Aphrodite. Sappho har lagt navn til betegnelsen ”lesbisk”. Hun sammenlignes med Enheduana fra Sumer, og til sidst stilles Sapphos frisind over for den kristne moral.

Sappho – den lesbiske nattergal knytter sig til trilogien Aspasia, Maria Magdalene og Suzanne Brøgger (2018-2021). Her møder vi også græske temaer og kvindestof.

Siden 2020 er der alene på dansk udkommet tre nyoversættelser af Sapphos fragmenter. Hvorfor denne renæssance netop nu?

Så mange kranse af violer
og roser
tog du på hos mig

og så mange kranse
omkring din bløde hals
flettede af blomster

Susan Skovborg Roed (f. 1950) er mag.art. i filosofi og har desuden læst nygræsk på Københavns Universitet. Hun har udgivet over 20 bøger – digte og filosofi. Hun har undervist på Århus og Odense Universitet og på Folkeuniversitetet i Odense og København.


64 sider
ISBN 978-87-94227-24-7