[digte]
I digtsamlingen møder fortiden nuets nærvær. Notre Dame spejler sig i Seinen. Hvad betød det for franskmændene, at deres stolte katedral stod i flammer i 2019? For pariserne er Notre Dame en del af deres identitet.
I samlingen møder man døgnets rytme gennem sommerlige danserytmer, flodtrafik og oprydning på de befærdede stisystemer. Eiffeltårnet står også strunk ved den berømte flod. Om aftenen er der lys på denne berømte ’Jernlady, som hun bliver kaldt i folkemunde. Gennem 31 digte oplever man byens dynamiske puls ved Seinen på forskellige tidspunkter af døgnet. En rotte hygger sig med morgenmad klokken 6 om morgenen – saxofonblues er baggrundskulisse for den medbragte aftensmad.
Byens hjemløse bor flere steder langs floden i telte. Man hører ikke ret meget om de stille spring, som man også relaterer til hjemløse. Mosaikken af de mange nationaliteter ved floden giver et indtryk af byens borgere og andre, der er på kærlighedsrejse, på klassisk turisttur for at se Louvre og Triumfbuen eller deltager i internationale konferencer.
Paris er kærlighedens-, lysets- og byernes by.
Hvert digt afspejler en lille reportage af, hvad der sker på et tilfældigt sted ved Seinen i en varm sommermåned.
Jytte Lund Larsen skriver:
Seinens stille strøm påvirker mig
hjernen går i meditativ tilstand
åndedrættets puls går i flow
fra hjernekilden pibler kreative ord
Madame Seinen skuer smilende på mig
jeg sætter nænsomt ord på hendes ynde
Jytte Lund Larsen bor en stor del af året i Paris. Hun går rundt i byen og skriver om det, man ikke lige læser om i en turistbrochure. Kærligheden til Paris driver en del af hendes forfatterskab. Hun var rejseleder i Paris, og de tidligste af hendes fotos er sepia-sceniske.
Jytte Lund Larsen er cand.pæd. i psykologi, tysk og pædagogik, journalist (DJ) og international co-active-coach, cpcc., foredragsholder, underviser i fremmedsprog og forfatteri. Hun kalder sig selv eventyrer og elsker mødet med det det fremmede og ukendte.
36 sider
ISBN 978-87-75282-78-4
.png)