Jørn Fabricius: Drømmen om Brasilien

275,00 DKK


Ingen bedømmelse

Varenr.: 978-87-7528-876-2
stk.

Roman om en utilfældighed

[roman]

Drømmen om Brasilien er en kærlighedsroman af en usædvanlig type.
Det er kun i romanerne, at alting går logisk op.
I det virkelige liv så godt som ingenting.
Derfor kunne man også kalde ”Drømmen om Brasilien” for en antiroman.
I den strøm af tilfældigheder et menneskeliv sammenstykkes af, leder alle efter en såkaldt ”mening”. Men den mening som vi synes livet kan have, er altid skabt af en tilbageskuende anstrengelse for at skabe en slags logik eller hensigtsmæssighed ud af alle de dele, tilværelsen hidtil har bestået af.
Historien er formet som en dagbog. Og når undertitlen er ”roman om en utilfældighed”, er det fordi hoved­personens i protest selv forsøger at skabe en afgørende ”tilfældighed”, så han i højere grad kommer til at styre sit eget liv.
Men problemet er, at i samme øjeblik man selv opfinder en ”utilfældighed”, er den ikke ”tilfældig” længere. Og da slet ikke den dag, hvor det går op for dagbogsskribenten, at ”Amor vincit omnia”.
Der ligger en forunderlig humor og ironi i denne medrivende og originale roman.


Pressen skrev om Jørn Fabricius novellesamling ”Opholdet”:
Man får næsten et chok ved de første af hans historier. Mand, her er en fyr, der kan skrive om nutid, så det ramler lige ind.
Aarhus stifttidende

Det er mere end et billede, det er en virkelighed, fremlagt af en ny digter.
Jyllands-Posten


Og om hans seneste roman, ”En tusindedel sekund”:
Det er en smukt sammenhængende og helstøbt roman om skæbne, identitet og ikke mindst det dialektiske forhold mellm det gode og det onde, der fortjener formidling til ikke blot læsere af nyere prosa. Men også læsere, der interesserer sig for liv og moral, i en tankevækkende indpaknning.
Bibliotekernes lektørudtagelse


Jørn Fabricius har udgivet 6 skønlitterære bøger: 3 romaner, 2 novellesamlinger og en rejsebog fra Færøerne
Desuden har han, med skuespillet ”Violer” vundet 1. præmie ved Det Kongelige Teaters dramamatiker­konkurrence.
Han er mangeårig program­medarbejder ved DR-TV.


306 sider
isbn 978-87-7528-876-2