Viveca Tallgren: Mor ordner tænder far er på rejse
Forfatterforlaget ATTIKA978-87-7528-968-7
180,00 DKK
[roman]
Postludium er en roman om kvinden Tatianas liv i den første periode efter hendes mand Philips pludselige død i et trafikuheld.
Philip var lektor i litteraturvidenskab, og under oprydningen i hans bøger finder hun i Yoram Kaniuks bog ”Den sidste jøde” en seddel, der antyder, at han var hende utro.
Det lykkes hende at finde ud af, hvem elskerinden var.
Hun kastes ud i en søgen efter sandheden, og i denne søgen føres hun både til Israel, til studiet af jødisk litteratur, ligesom hun opdager andre sider af sin afdøde mands karakter.
Et postludium er et afsluttende musikstykke efter en gudstjeneste ved en begravelse, ofte valgt efter den afdødes smag.
Jeg var midt i oprydningen af bøgerne på Philips reol, da jeg fik øje på den krøllede lap papir med teksten: “Tak for i går, Philip. Jeg nød det meget. Kys, Debora”
Debora? … Debora? Hvem var hun?
Det var titlen Den sidste jøde, der fangede min opmærksomhed blandt alle de støvede bøger. På bagsiden læste jeg om jøden Ebenezer Schneerson, der havde overlevet nazisternes koncentrationslejr, men glemt alt om sin familie og sin fortid. I sin overbevisning om, at han var den sidste overlevende jøde havde han lært alt om jødisk visdom og kultur udenad og er i bogen et slags omvandrende leksikon. Jeg bladede rundt i bogen og fik lyst til at læse den, da den lille krøllede papirseddel faldt ud. Som et omen. Det så ud, som om den var revet ud af et større stykke papir. Min strube snørede sig sammen, og jeg bladede hektisk videre i bogen fra første til sidste side.
(Uddrag fra begyndelsen af Postludium)
Viveca Tallgren er født i Helsinki, Finland og har boet i Danmark siden 1970.
Hun er cand.phil i spansk fra Københavns Universitet (1978) og har også en master i spansksproget litteratur fra Instituto Virtual de Ciencias Humanas (2013). Har undervist i spansk på VUC og CBS. Er sammen med sin mand, Sten Jacobsen, ejer af forlaget Apuleius’ Æsel. Skriver selv skønlitteratur og har oversat bøger fra spansk og svensk.
130 sider
ISBN 978-87-75280-86-5