Finn Wiedemann: Måske er håbet større end virkeligheden

219,00 DKK


Ingen bedømmelse

Varenr.: 978-87-7528-871-7
stk.

[roman]
Hvornår finder man den første stemme, som virkelig er ens egen? Musikken fra de plader man slider tynde på pladespilleren. En bog eller et forfatterskab som lige nøjagtig sætter ord på ens drømme og længsler. Kærligheden til en bestemt kvindetype, et tøjmærke, et bestemt cigaretmærke. Jeg fandt min stemme i ungdommen, det var derfor, jeg skiftede ordet barndom ud med ungdom. Jeg fandt en standard, en følelse, en rytme, en stemme, et håb. Måske er håbet større end virkeligheden.

Måske er håbet større end virkeligheden handler om Niels, en 60 årig succesfuld universitetsprofessor, som bestemmer sig for at sige sit job op og forlade sin kone. Niels vender tilbage til den by, hvor han er vokset op og flytter ind i sine afdøde forældres hus, som han begynder at sætte i stand. Her genoplever han sin ungdom fra starten af 70’erne og det nære venskab med Rune, som forsvandt under dramatiske omstændigheder.
Hvad var det egentlig, der skete dengang, og hvorfor var han nødt til at forlade sin kone og sit prestigefyldte job?
Langsomt begynder Niels at opnå en større forståelse for, hvorfor hans liv formede sig, som det gjorde. Måske er der noget vigtigt, han har glemt.


Finn Wiedemann (f. 1964) er lektor ved Syddansk Universitet. Dette er hans tredje roman.
I 2014 udgav han romanen Vi er her kun til låns i al slags vejr.

Om denne hedder det:
Som den ældste erindrende i slægten har Finn Wiedemann ristet familien en smuk rune og mindet os andre om, at alene ordene kan fastholde lidt af tilværelsens flygtighed.
Fyens Stiftstidende

Velskrevet erindringsroman med mange fine detaljer og observationer.
Bibliotekets lektørudtalelse

Ganske filosofisk og knagende godt skrevet på samme tid. Det er en kunst, og den mestrer forfatteren.
www.bogsyn.dk

214 sider
isbn 978-87-7528-871-7