Nyhed

Steen Andersen: Synopser

110,00 DKK

Ingen bedømmelse
Varenr.: 987-87-7528-973-3
stk.

[digte]

Synopser indeholder stemninger og sansninger, der ofte tager udgangspunkt i naturen, men i stedet for idyller drejer det sig om krakelerede billeder og uventede, kontrastfyldte perspektiver i sproget.

Efter utryg søvn huskes ingen drømme
før langt op ad dagen hvor de til gengæld
er fortrædelige over at have været glemt så længe
de viger og hævder jeg husker forkert
der er en strid imellem os

var der graner i natten
som endnu et lag mørke ind gennem glasset
eller så jeg gennem lysende hvide gardiner
hvor ruderne før var helt sig selv
en jolle med månens skyggesejl

Steen Andersen er født i 1946; cand.mag. i engelsk og dansk, indtil 2017 lektor ved Køge Gymnasium.
Debuterede i 1974; blandt de seneste udgivelser er monografien Nye forbindelser. Pejlinger i Aksel Sandemoses forfatterskab (2015) og Dream Passages, egne oversættelser af digte (udgivet i England 2019).
Limfjordsegnens Litteratur Samvirkes Pris 1999.


44 sider
isbn 978-87-7528-973-3