Finn Wiedemann: Nadias nye familie
169,00 DKK
Forfatterforlaget ATTIKA
Beskrivelse
[forsættelse af Nadia på vej]
Nadia går i 7. klasse og spiller håndbold. Hun savner sin mor, som døde for snart to år siden. Nu er hendes far flyttet sammen med Mette og Rikke, Mettes datter. Det er godt at få en ny familie, men det er også irriterende at skulle bo sammen med fremmede mennesker, man ikke selv har valgt. Og hvad med Emil fra klassen kommer de sammen eller kommer de ikke sammen?
Nadia så på sin far.
”Er I ikke alt for gamle til at få en baby?”
”Nej, men det bliver vi snart … eller det bliver jeg snart,” sagde Mette.
”Det er derfor, det skal være nu. Til sommer fylder jeg 41.”
”Det er da også alt for gammelt.”
Nadia kiggede først på Mette dernæst på sin far.
”I kommer jo til at gå med stok og rollator, inden den flytter hjemmefra.”
”Så galt går det nok ikke,” sagde hendes far.
”Er du ikke glad?”
Rikke kiggede undrende på Nadia.
”Hvorfor skulle jeg være det?”
Finn Wiedemann er lektor og forfatter. Gennem tre bøger følger vi Nadia fra sjette til ottende klasse. Om den første bog, Nadia på vej, hed det bl.a.
Bogen er en rigtig fin fortælling om en 12-årig pige, der forsøger at finde sin plads blandt veninder, kærester og morens død.
Bibliotekets lektørudtalelse
“Nadia på vej” er en nærværende historie om de første sten på livets vej. De sten, som alle mennesker uundgåeligt møder.
Fyens Stiftstidende
Nadia på Vej er Finn Wiedemanns fjerde roman, men den første for unge, og det er en smuk debut.
Kerteminde avis
isbn 978-87-7528-8984
120 sider