Claus Holm Thomsen: Kvinden der ville være fugl


220,00 DKK

Forfatterforlaget ATTIKA

Product picture

Beskrivelse


[Roman]

Kvinden der ville være fugl skildrer et nyt kærlighedsforhold mellem to mennesker i fyrrerne: Hvordan giver man sig hen til et andet menneske hvis man aldrig helt har turdet være sig selv?
Og hvad sker der når fortidens skygger blander sig i forelskelsen?
Handlingen foregår over en uge hvor hovedpersonerne bevæger sig mellem ømhed, begær, tvivl, håb og selvdestruktion.

Romanen bæres af intense dialoger og indre monologer. Formen er enkel – det følelsesmæssige landskab er komplekst.

Med poetisk præcision undersøger Claus Holm Thomsen kærlighedens paradoks: ønsket om at blive ét – og frygten for at miste sig selv.
Kvinden der ville være fugl er en roman om at turde give slip, om jalousiens og idealernes magt og om længslen efter at blive set – ikke som rolle, men som menneske.

Hun har holdt sammen på alt i al for lang tid. Koncentreret, sammenbidt.
Men nu skal hun pludselig give slip.
Falder hun fra hinanden? Opløses hun i atomer?

Claus Holm Thomsen har tidligere udgivet bl.a. ungdomsromanerne Den største kunst er kærlighed, Elsker dig for evigt og Kærlighed på udebane samt krimien Yndigt land. Om hans debutroman skrev Informations anmelder: ”Han rider på ryggen af Shakespeare. Og kommer rapt i mål.”


203 sider
ISBN 978-87-75281-72-5