Arne Ziebell Olsen: Jeg har tømt mine ord


185,00 DKK

Forfatterforlaget ATTIKA

Product picture

Beskrivelse


[digte]

Med denne udgivelse er det anden gang, at Arne Ziebell Olsen udgiver prosadigte.

Første gang var i 2016 med den anmelderroste versroman Arvesynden.

Denne samling prosadigte er delt op i forskellige afsnit ud over indledningsdigtet, som er en poetisk beskrivelse af paradokset: at man skriver, at man ingen ord har. Det er en stram og præcis indledning, som udvider samlingens titel.

Afsnittene er derefter: Smitte, Skærme, Sansninger, Klichéer og Efterår.

I Efterårsafsnittet afrundes samlingen fint med melankoli, sorg og frygt. Og ligesom med indledningsdigtet står afslutningen for sig selv.


Arne Ziebell Olsen (f.1954), socialrådgiver debuterede i 1991 med den delvist selvbiografiske roman Altid frejdig …
Året før vandt han andenpræmien i CUPIDOs store erotikkonkurrence med novellen Bussen.
I 1999 udkom romanen I morgen er det for sent, i 2004 kriminalromanen På sporet af en skygge, i 2014 romanen Gæstehuset, i 2016 versromanen Arvesynden, i 2017 novellesamlingen Pizza nummer 25, romanen Drengen, der vidste for meget 2024, og novellesamlingen En dronningerunde 2025.

Arne Ziebell Olsen har også bidraget med noveller og digte til forskellige antologier, ligesom han har skrevet satire til Danmarks Radio og Græsted Revyen.


88 sider
ISBN 978-87-75280-62-9