[biografi]

“15 årige Axel er på den. Børnehjemmets ledelse overvejer at hjemsende ham om 4 måneder. Hjem til de forældre, han blev tvangsfjernet fra som 10 årig. Men så sker der noget.”

Handlingen udspiller sig i 1972, fra midten af februar til 16 juni, hvor Axel hjemsendes. Scenen er sat på Prinsessefærgerne, der sejlede mellem Aarhus og Kalundborg. Her møder han den ældre sømand Rico og det er i samtalerne mellem dem, at fortællingen bliver til.

Klarehaj er en autofiktiv beretning om at gribe den udstrakte hånd og tro på fremtiden. Men også en fortælling om personlig indsigt og dannelse.

Klarehaj er samtidig et skulderklap; et kærligt vink til de voksne, som med hjerteblod har viet deres liv til at hjælpe børn og unge, som af den ene eller anden grund har måttet forlade deres hjem. Og så er bogen en anerkendelse af, at være anbragt er en evig udfordring.

Denne fortælling har kørt op og ned i skuffen i over 40 år,
men for godt 10 år siden sagde min kone til mig
– “Jeg synes, du skal skrive den færdig – skriv den til dine børn.”
Nu har jeg endelig fået pakket kufferten ud!

Alex Mathislund er barn af dansk mor og amerikansk soldat. Blev 6 mdr. gammel adopteret. Som 7 årig sendt på julemærkehjem første gang, da adoptivmoderen skulle udredes. Diagnosen blev psykotisk paranoid og faderens helbred begyndte også at vakle.

10 år gammel gik forældrene med til frivillig tvangsfjernelse og de næste 6 år bød på yderligere 2 julemærkehjem, børnepsyk i Risskov, kostskole og 2 børnehjem, inden Alex igen kunne stille kufferten i forældrenes entre.

160 sider
ISBN 978-87-94227-21-6