Viveca Tallgren: Den usynlige hånd & andre essays


160,00 DKK

Forfatterforlaget ATTIKA

Product picture

Beskrivelse


[essays]

De 14 essays i Den usynlige hånd er fortællinger om, hvordan mennesker – på godt og ondt – reagerer på forskellige fænomener i tilværelsen.

Samlingen indledes med refleksioner om den omsiggribende fedmeepidemi. I de to essays om henholdsvis tvangsfjernelser af børn og børneopdragelse uddyber forfatteren sine synspunkter om to emner, der har været genstand for debat i medierne.

En mere personlig drejning får de to essays om hhv. Facebook og den argentinske tango. I sidstnævnte reflekterer forfatteren over den aktuelle kønskamp, og hvordan den argentinske tango kunne virke som en forenende faktor.

I samlingen indgår også en række forfatterportrætter, bl.a. om Suzanna Brøgger og den finlandssvenske poet Edith Södergran, som for nylig er udkommet i ny oversættelse på to danske forlag.

Den usynlige hånd, som også er titlen på et af bogens essays, er tematisk vidtspændende, men den bliver også et slags skjult sammenbindende led i bogen.


Viveca Tallgren er født og opvokset i Helsingfors og kom til Danmark i begyndelsen af 60’erne.
Hun er cand.phil i spansk og arbejder pt. som forlægger.
Hun har udgivet bogen El temor al dios Pan (Frygten for guden Pan) om receptionen af Fernando Arrabal, Tango for én, en samling fortællinger om at rejse alene som kvinde samt flere undervisningsbøger til spansk og den selvbiografiske roman Mor ordner tænder, far er på rejse fra 2020.


104 sider
ISBN 978-87-94227-16-2