Nr. 125-128

Nr. 125
Kvinders magt og magtens kvinder i tidlig moderne Europa

Den herskende opfattelse af magt og politik i det tidlig moderne Europa har traditionelt været, at kvinder ikke kunne have magt, og at de ingen rolle spillede i politiske processer. Dette synspunkt har mødt stadig større kritik fra flere kanter, og er efterhånden blevet modificeret ganske betydeligt. Et kritisk synspunkt synes dog at have længere rækkevidde end de øvrige, nemlig det faktum at de institutioner og embeder, hvorfra kvinder var udelukkede, spillede en mindre rolle i det tidlig moderne politiske liv, end de gør i den moderne stat. I stedet for ensidig fokus på formelle positioner foreslår dette temanummer af Den jyske Historiker, at man kan tale om fire områder, hvorpå aktører i det tidlig moderne politiske liv kunne opbygge magtpositioner. De to første, og ofte analyserede områder, er positioner i de formaliserede embedshierarkier og positioner funderet på rettigheder til økonomiske ressourcer. Mindre undersøgt er den tredje mulighed, nemlig de uformelle sociale netværk, der ofte var vigtigere end de institutionelle strukturer. Det fjerde område, hvorpå magtpositioner kunne funderes, var ved fremstilling af magten, hvor kvinder ofte spillede en vigtig rolle i iscenesættelsen af deres slægt.

Nr. 126-127
Industrialisering af fritidslivet
– Fritid, familieliv, forbrug og fornøjelser i automobilets århundrede

Indenfor det teknologihistoriske felt er der de seneste år sket et fokusskift fra producenterne til at se på forbrugerne som aktører i den sociale konstruktion af teknologien. Producenter og udviklere har måske haft bestemte intentioner, men ofte ser vi, at (for)brugerne i deres tilegnelse af ny teknologi selv tilføjer anvendelser og betydninger til teknologien, der er forskellige fra den oprindelige intention. Denne bevægelse indenfor teknologihistorien modsvares af det ideologiske skifte fra at opfatte produktion som nøglen til økonomisk fremgang til at fremhæve masseforbrug og fritid – kort sagt overgangen til forbrugerismen. Denne bevægelse har sit udgangspunkt i USA i begyndelsen af det 20. årh., men kan spores i Europa i mellemkrigstiden, for så at få sit massive gennembrud i efterkrigstiden. Fritid og forbrug bliver nøglen til ’det gode liv’. (For)brugervinklen på den sociale konstruktion og rekonstruktion af teknologi gør fritidsliv til et væsentligt felt for den historiske analyse. Desuden aktualiserer denne vinkel også spørgsmålet, om der findes nationale forskelle på, hvordan teknologien tilegnes og tilpasses i forskellige lande. Dette belyses i dette temanummer af Den jyske Historiker gennem en række artikler af forfattere fra Danmark, Tyskland, Sverige og Italien.

Nr. 128
Nation branding

Muhammed-krisen i 2006 gjorde det klart at Danmark er et land i en globaliseret verden hvor politik, økonomi, kultur, erhvervsliv og national identitet er vævet sammen på nye måder. Som en konsekvens af krisen afsatte den danske regering 500 millioner kroner til at brande og ændre fortællingen om Danmark og oprettede en ny afdeling for ”public diplomacy” i udenrigsministeriet. Det afspejler en situation hvor der verden over arbejdes med nation branding. Selv om begrebet er relativt nyt er det blevet en udbredt konkurrenceparameter i en situation hvor varemærker har fået en stigende betydning, samtidig med at en række identitetsskabende institutioner som køn, klasse, etnicitet og nationalstat transformeres og destabiliseres. Nummeret udspringer af et forskningsrådsprojekt på CBS der udforsker forskellige eksempler på nation branding med særligt henblik på virksomheders og regeringers rolle. Virksomheder er i dag blevet brands der hos forbrugerne fungerer som identitetsikoner og i sig selv udgør et kulturmøde. Ikke kun vores egen identitet, men også vores opfattelse af andre kulturer og nationer skabes og påvirkes gennem brands. Hidtil er virksomhedsbrands betydning for kultur- og identitetsdannelse ikke behandlet i den kulturhistoriske forskning eller i nationalismeforskningen. Nummeret diskuterer ligeledes historiens og historikernes rolle i aktuelle identitetsprocesser med henblik at finde ud af om der blot er tale om ny udgave af historiens velkendte rolle som markedsføring af ens egen land og kongehus fra Titus Livius til nationalistisk historieskrivning før og efter professionaliseringen af faget.